KONSULTATIONER

Der er forskellige måder at konsultere klinikken på. Hvilken type af konsultation, der er bedst egnet, afhænger af, hvilken problemstilling, det drejer sig om. Læs mere om de forskellige konsultationstyper her:

 

E-konsultation
Her kan du skrive en besked til klinikken. E-konsultation egner sig til mindre problemstillinger samt enkle og konkrete spørgsmål. Det kan f.eks. være svar på blodprøver, urinundersøgelser mv. E-konsultation er IKKE til medicinbestilling, tidsbestilling eller akutte henvendelser.

SÆRLIGT VEDR. BØRN UNDER 15 ÅR: Børn under 15 år skal oprettes særskilt som brugere i Patientportalen. Det gøres ved at klikke på ”opret bruger under 15 år”.
Henvender du dig vedr. et barn under 15 år, SKAL det ske via barnets brugerprofil. Det betyder f.eks., at du som forældre ikke skal skrive til klinikken om dit barn via din egen brugerprofil. Du skal benytte barnets brugerprofil.

 

Telefonkonsultation

Her kan du ringe til klinikken i telefontræffetiden. Telefonkonsultation egner sig til korte spørgsmål og opfølgning. Det kan f.eks. være svar på prøver og undersøgelser, vejledning vedr. akut opstået sygdom mv.

 

Ringer du til klinikken uden for telefontiden, kan du altid få adgang til klinikkens akuttelefon. Du bliver guidet af en telefonsvarer. Husk at akuttelefonen er forbeholdt patienter med et akut og uopsætteligt behov for lægehjælp.

 

Konsultation med fysisk fremmøde

Konsultation, hvor du som patient møder op i klinikken, foregår kun efter forudgående aftale pr. telefon eller via Patientportalen. Konsultation med fysisk fremmøde egner sig til en række af problemstillinger, herunder undersøgelser der f.eks. kræver at lægen lytter på dine lunger, at der tages prøver, eller at der skal laves synstest osv.

 

Sygebesøg

Der kan forekomme situationer, hvor du som patient kan få et sygebesøg. Det er lægen, der afgør om der er et sundhedsfagligt behov for at køre et sygebesøg ud fra en konkret lægefaglig vurdering.